Seniormessen - se tilbud og muligheder for 60+

Seniormessen - se tilbud og muligheder for 60+

Skyttevej 12-14, 7800 Skive, Denmark, Skyttevej 12, 7800 Skive, Danmark, Directions

Thu Oct 08 2026 12:30

Torsdag den 8. oktober kl. 12.30-17.00 inviterer Ældre Sagen og Seniorrådet i Skive Kommune til Seniormessen i KulturCenter Skive. Her kan alle 60+ gå på opdagelse i de mange muligheder, aktiviteter og tilbud, der findes for seniorer i Skive Kommune.

Skive Kommune har godt 15.000 seniorer, og på Seniormessen samles en lang række foreninger, organisationer og virksomheder under samme tag. Her kan du møde udstillerne, få inspiration til et aktivt og godt seniorliv og blive klogere på tilbud inden for blandt andet fællesskab, fritid, oplevelser og hverdagsliv.

Undervejs byder dagen også på underholdning og forskellige indslag, og selvfølgelig bliver der tid til en hyggelig snak over gratis kaffe og kage.

Det endelige program for Seniormessen samt en samlet oversigt over årets udstillere offentliggøres snart på skivesenior.dk.

Vil du booke en stand på Seniormessen?

Foreninger kan deltage gratis, mens en stand for virksomheder koster 500 kr. + moms.

Kontakt morten@kcskive.dk for booking.

Seniormessen arrangeres af Ældre Sagen i Skive Kommune i samarbejde med Seniorrådet og er muliggjort med støtte fra blandt andre Spar Vest Fonden, KulturCenter Skive og Skive Kommune.

Der er gratis adgang til Seniormessen i KulturCenter Skive torsdag den 8. oktober kl. 12.30-17.00.